onsdag den 7. januar 2015

Mortar og støder af akacietræ


Udfordringsopgave

Mortar og støder af akacie træ

Jeg har valgt at lave en mortar og en støder på en drejebænk, som jeg har stående herhjemme. Jeg har længe gerne ville lære og dreje og ved at det vil være en stor udfordring at få nok know-how til at kunne klare opgaven.  Det er min mand som egentlig drejer og jeg syntes det er sjovt at lave noget sammen.

Mortar er et af de ældste køkkenredskab man kender til. Det er vigtigt at den er lavet af glat materiale som ikke splinterm,  og bliver skørt,  når der dunkes i skålen.

Mortar er blevet brugt til at lave medicin og ældgammel litteratur bekræfter dette-

Den antikken af disse værktøjer er godt dokumenteret i tidlig skrift, som den egyptiske Ebers Papyrus på ~ 1550 fvt (den ældste bevarede stykke af medicinsk litteratur) og Gamle Testamente (Numbers 11: 8 og Ordsprogene 27:22). [1]

Akacie træ

Det er vigtigt at man vælger hårdt men også passende træ når man laver køkken udstyr. Det er bedst at bruge frugttræer, men akacie er også egnet og bliver brugt til skærebræt og køkken skeer og anden udstyr i dag.

Akacie er et tropisk træ

Acacia, slægt af træer, buske og lianer i mimose-underfamilien af  ærteblomstfamilien. Der er ca. 1300 arter, overvejende fra tropiske og subtropiske områder på den sydlige halvkugle. I Australien er de en vigtig del af skov- og buskvegetationen, og på Afrikas savanner er skærmakacier et fremtrædende element.[2]

Jeg brugte en gammel  drejebænk som egentlig er til metal. Først huggede og skar jeg foden til, så jeg kunne sætte den op på bænken.  Jeg sleb derefter hele stykket til.




Jeg sleb den runde kant glat og var spændt på træet reaktion. Som altid når man arbejder med levende materiale er det interessant og se hvordan, hvordan det reagerer

Jeg havde været omhyggelig at finde et stykke uden nogle synlige knaster, men ikke langt inde under barken og skorpen kom to alligevel til syne.  Jeg var lidt spændt på hvor megen modstand det vil give
Jeg fik hjælp til at sætte de rigtig slibere på og lavede en begyndende form i træet. Jeg havde valgt et højt og krusformet design, det var det som jeg mente jeg havde mod på at gå i gang med


 Jeg var også spændt på om foden ville holde, da jeg fik at vide at vi skulle starte forfra hvis den knækkede i forløbet.
Det var første gang jeg arbejde på bænken og havde aldrig klaret det uden hjælp og vejledning.
Slibe arbejdet tog tid og jeg skiftedes med at bruge afsatsen, som kørte frem og tilbage over skålen og en slibe jern .

Det begynder at tage form. Som sagt er drejebænken egentlig til metal og det var svært at fikserer træet helt centralt.

Jeg udhulede med først med forskellige størrelser bor, hvad jeg heller ikke kunne klare på egen hånd.

Derefter brugte  vi et jern som kørte ind og ud af skålen. Det var igen ret teknisk at skulle måle dybden og viden.

Skålen blev til sidst godt pudset af med sandpapir og bunden blev savet af. Den blev også slebet efter.

Det var en svær og anstrengende opgave , men jeg er glad og stolt af resultatet. Dog ikke noget jeg lige kan gå i gang med på egen hånd. Den megen instruktion under forløber, var lærerig, men også rimelig krævende
Set i bagspejlet havde jeg var jeg nok ikke gået i gang med et så omfattende projekt og alene var det aldrig lykkes.