Pumkin Pie                  

I USA fejre man Thankgiving og det syntes jeg er en fin fest, jeg elsker også når vi holder høstfest i vores kirke. Jeg syntes det er rigtig at sige tak for det som vi har, og huske på at der er blevet arbejdet hårdt for høsten. 
I vores fra jord til bord opgaver kommer vi rigtig i berøring med naturen og det som vokser omkring os. Vi oplever noget af processen fra frø til frugt, med større eller mindre udbytte.
Jeg ved at der ikke er et  rigtig Thanksgiving måltid uden en græskar tærte og sådan en har jeg nu haft fornøjelsen af at lave. Det kunne være et oplagt emne i en børnehave at lave noget mad med græskar i forbindelsen med f.eks, gærskar hoveder udskæringer, som også bliver praktiseret nogen steder i DK. Men måske man også bare kan lave en høstfest og lave noget lækkert efterårs mad og sige tak for høsten.
Når man først har lavet sin græskar mos, er det ikke så svært at lave tærten. jeg fulgte denne opskrift.

 http://kvindetid.dk/pumpkin-pie-graeskartaerte/

og den var rigtig fin, dog vil jeg spare lidt på kanelen , syntes den tog lidt for meget af den fine smag af græskar.
Frøene rensede jeg også fra og lavede nogel skønne saltede frø.
Jeg serverede kagen til kaffe med flødeskum  og det var en succes
PS: læg mærke til mine bivokslys på billedet de brænder fortræffeligt og de har brændt i præcis en time indtil nu. Jeg vil gerne vide hvor mange timer brændetid der er i ét lys :)

 Græskar tærte

En typisk ret fra USA, som ingen der har set film eller læst amerikansk litteratur kan undgå at have stødt på. Jeg har aldrig smagt det, men her spiser jeg ofte kager og mad med græskar og det smager fortræffelig gad vide hvordan tærten bliver.  Der er mange forskellige opskrifter på nettet, mange bruger dåse græskar. (Ad) og flere mener man skal bage dem i ovne og så lave dem til puré. Det syntes jeg er noget pjat og lad os håbe jer har ret, for nu har jeg skåret, revet og kogt min egen græskar mos og den er klar til at blive tilsat de næste mange ingredienser.
Græskaret er et bær! og i familien med meloner og squash, den er også blevet symbolet på Halloween, men det er ikke mad der bliver tilberedt  serveret ofte i Vesteuropa. Nu får vi se om min tærte bliver et hit ?

Efterårets høst

Så er det tid til at gå i gang med efterårets spisekammer.
og hvad er mere oplagt en at gå i gang med disse to formidable frugter Rødbeden og græskaret.
Jeg elsker russisk rødbede suppe eller Borsch som det hedder på disse kanter og det smager lækkert på en kold efterårsdag.
Borsch er en sød/sur suppe som kan indeholde kål eller bønner. Den mest kendte er rødbede udgaven, som er virkelig skøn i vintermånederne.

Vi er ikke vegetarer og kan godt lide når den er kogt på en kødboulion. Jeg valgte et stykke kylling- 
Boullionen  koges og de valgte grønsager føjes til når kødet er helt mørt og falder fra benet. Rødbederne skal skrælles og rives på et rivejern og derefter svitses let på panden i en smule olie.   Når de øvrige grønsager ( som gulerødder, selleri og kartofler) er kogt kommes kålen i og ca. 5 min senere rødbeden. Suppen skulle gerne nu blive en frisk rød farve og alligevel ikke smitte af på grønsagerne, man kan nu tilføje en smule citron saft eller en syrnet væske som er lavet af korn der gære og som ikke kan købes i DK, men som skulle være meget god kultur for maven. Serveres varmt med en klat creme fraiche og mørkt brød. Bon appetit

 
 
 
 
 
 

Lys af bivoks

Bier, honning og bivoks

Vi har i vores gruppe besluttet at skrive og eksperimenterer med biavl , honning og voks.
Vi har valgt den bæredygtige tilgang
Vi vil komme meget mere ind på didaktik og målgruppe, når vi har samlet vores fælles opgave. I øjeblikket er vi bare flittige med at læse og skrive om vores forløb

Som en del af opgaven har vi besluttet at lave Bivoks lys

Først lidt om voks:



Voks er biernes bolig, det er der de bor, formerer sig og udvikler deres honning. Dronning bien går fra celle til celle og ligger et æg af gangen. Voks er et fascinerende produkt, som de ældre bier producerer fra det som kaldes  voks spejlet og som er 4 kirtler på maven. En ca. 18 dags gammel  bi fanger dråben med bagbenene og føre det op til munden, hvor det bliver blandet med enzymer som fremstiller det papiragtige skæl. Det tager 4 min at udvikle et skæl og der skal 100.000 skæl til en ramme.  Bierne bygger deres celler op med skællet. Byggeriet er omhyggeligt og der bliver lagt tavlegader som er gennemgange mellem tavlerne som er netop  er så brede at to bier kan passerer hinanden. Bierne bygger deres celler efter deres egen størrelser, men biavlerne snyder dem ved at sætte nogle påbegyndte celler op, som de så bare bygger videre på. Voksen reagerer på varme og er indtil 25 grader fast og krystallerne ligger parallelt. Disse krystaller ligger nu mere og mere tværs som varmen stiger og over 61 grader ligger de i uorden og voksen er flydende. Biernes celler er som udgangspunkt runde, men de varmer dem op til ca. 35 grader, hvorefter cellevæggene smelter sammen og den karakteristiske  sekskant formes.  Denne facon skabes på sammen måde som når to sæbebobler mødes og de runde sider bliver kantede. Kanten på de sekskantede beholdere bliver bygget særlig kraftige fordi det er her cellerne er udsat for det største slidtage.  Man har sagt at de sekskantede former er ideale til at opbevare størst mulig produkt på mindst plads. En fin video med billeder og fortælling findes på: http://www.moesbi.dk/index.php/videoer-om-bier/biens-anatomi/voks-hvordan-laves-det-og-hvad-bruges-det-til

Jeg er fundet flere opskrifter, men har desværre ingen muligheder for at skaffe eksotiske  produkter som kokosnøddeolie eller palmeolie og bruger derfor kun ren bivoks.
Bivoks skæres i små stykker og jeg købte ca. 300 gr. til 30 kr. på det lokal marked, men jeg har også en plade bikube liggende som jeg vil bearbejde senere. Jeg har også fået fat i en flaske dufte olie og valgte lavander. Jeg tror den vil gå godt med den søde honning duft.  Jeg havde ingen væge og fandt noget 100% bomulds garn, som jeg forsigtig dyppede i den smeltede voks.
Det er fornuftigt at vælge sine redskaber med forståelsen for at de nok aldrig bliver helt fri fra voks. Skålen med voks stilles i et vandbad med kogende vand.  Hvis du som jeg ikke har en høj skål er det en god idé at lade være med at fylde for meget, så at vandet ikke sprøjter op i skålen. Jeg lod mit voks smelte helt og blive godt varmt. Nogle opskrifter bruger en temperatur måler, men det tror jeg ikke er nødvendig. 
Vægen skal fikses fast i bundet og holdes fint på plads som vist på billedet. Jeg brugte nogle stickers jeg havde ved hånden til at holde det hele stabilt.
Når den glohede voks er klar hældes den forsigtig i glassene, som ikke skal fyldes helt op.  Der er selvfølgelig stor mulighed for at forsøge sig med forskellige beholdere og også dekorerer dem kreativt.

 Kartoffel på flaske

Min lægge kartoffel har efterhånden givet nogle spirer og er nu klar til at blive komme på flaske. Dette projekt handler som før bekrevet udelukkende om et eksperiment, hvor man gennem en flaske kan følge processen og se hvordan kartoflen formere sig.

Jeg har hentet jord fra haven og aske fra vores aske bunke.  Det er udelukkende fra træfyr og min naboer siger det er god gødning.

Jeg blander jorden og asken i en beholder. Ca. 1/3 del aske og resten jord














Den gennemsigtige flaske får stykket huler i bunder og jorden bliver hældt i. Jeg skab en flænge ind i halsen på flasken, så at jeg kan få kartoflen lagt












Sådan. Så har jeg sået min første flaske kartoffel og vi må se hvordan den klare det. Det er meningen at jeg opmærksomt skal følge livets gang og fylde op med jord efterhånden. Men ikke mere end at man hele tiden har et vindue til de nye kartofler som gerne skulle dukke op

Eventyret om den vidunderlige kartoffel

Fra jord til bord

Så kom kartoflerne op af jorden og det et slet ikke så ringe endda.  Vi fik en halv skålfuld fra de to små rækker vi havde sået. Jeg lagde 5 kartofler i hver række og fik til aftenmaden.  Kartofler kan godt lide sollys og det var ikke særlig godt at de var sået under et stort træ.  Stilkene var helt tørre og knækkede da jeg kom hjem og så til dem efter to ugers fravær. De havde nu ikke lidt skade og vi kunne høste en halvfuld skål af den rødhvide art. Det er lidt pudsigt at  de har meget forskellig størrelse.Man kan sige at projektet med noget forsinkelse er vellykket og at vi har fået en fin aftenmad af hjemmedyrket kartoffel avl.

Fra Jord til Bord

Biotop opgave 3

kartoffel, Solanum tuberosum, plante i slægten natskygge; oprindelig udbredt i Andes, hvor indianerne længe før europæernes ankomst fremavlede flere varieteter. Kartoffel er en op til 1 m høj, flerårig urt med fjersnitdelte blade og de stjerneformede hvide eller violette blomster siddende i svikler. De modne, grønlige bær er runde og op til 2 cm i diameter; de er som alle plantens øvrige grønne dele — inkl. grønne kartofler — giftige pga. indholdet af alkaloidet solanin. På underjordiske stængler sidder stivelsesholdige knolde, kartofler, som tjener planten til vegetativ formering, og som pga. indholdet af stivelse og C-vitamin udgør en vigtig del af ernæringen mange steder i verden.http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Rodfrugter_og_kartofler/kartoffel



Vores gruppe består af Tine, Ine og Charlotte. Vi har valgt at prøve kræfter med nogle almindelige, men yders gavnlige grønsager kartofler og bønner. Vi syntes selv det er pudsigt at vi kommer til at så dem i forskellige lande.  Jeg Charlotte står for kartoffel avl og  må indrømme at det er med stor nysgerrighed jeg går i gang med dette mit første have projekt...
Jeg har sammen med gruppen valgt at plante kartoffel fordi det passer fint til de bønner som Ine og Tine plante. Desuden skal den lige som de første kartofler klare rejsen og strabadserne uden af rådne eller visne.
 I en børnehave vil kartoflen nok ikke kunne skabe interesse nok, da det meste forgår under det sorte muld. Derfor er mit projekt delt op i to dele.

1) Jeg købte almindelige læg kartofler som jeg også på grund af en sen start, skyndte at lægge i jorden og dække over. Ved siden af har jeg plantet dild, det er en god krydderurt at tilføje kartoflen og de andres bønner..


2) Jeg har lagt et par kartofler til spirring og vil om et par dage lægge dem i en gennemsigtig plastik beholder. Denne vil efterhånden som kartoflen avler blive fyldt op med jord, men ikke mere end at børnene hele tiden kan følge processen.  Dette er udelukkende et eksperiment som jeg vil dokumenterer på bloggen. Kartoflen vil sandsynligvis have mange grønne pletter og være uspiselig og er udelukkende et didaktisk projekt.
Inspirationen har jeg fra:
http://kidsactivitiesblog.com/13062/growing-potatoes-with-kids
 Det at komme tæt på naturen kan være en udfordring for bybørn og der hvor ressourcerne til udflugter og projekter er små. I følge Freinert,  som var banebryder for værkstedspædagogi er:
"Idealet () at skole og institution er beliggende i et naturligt miljø med træer og buske til huler, med vandløb, vandfald, soppesø, korn, frugttræer, enge og dyr. Han siger selv: »Naturen er og bliver det miljø, som er mest mangfoldigt, og som passer bedst til individernes behov« (Freinet 1973, s. 39). "Citat fra grundbogen side 178.
Derfor er det vigtigt at være kreativ og bringe naturen ind i rummet. Det er det som jeg gerne vil påpege med mit kartoffel i flaske projektet. Det behøves ikke altid at være karse vi eksperimenterer med indendørs

Radiser og lidt persille er også blevet sået. Dette er fordi det tager lang tid med kartoflerne og børn godt kan blive lidt utålmodige med at vente på høsten.
En radise (Raphanus sativus) er en korsblomst der dyrkes og anvendes som grøntsag. Selv om hele planten er spiselig, spiser man normalt kun "roden", der morfologisk set er den opsvulmede kimstængel.
 At det er en Korsblomst er navnet for en orden som alle indeholder et enzym der kan danne  Sennepsolie og er altså forklaringen på den ofte bitre smag
Det er ofte ikke børns livsret og derfor en rigtig god ide at introducerer dem til grønsagen gennem egen dyrkning, hvilket nok skal gøre dem nysgerrig  og åbne for deres anderledes  smag.