Fra jord til bord
Så kom kartoflerne op af jorden og det et slet ikke så ringe endda. Vi fik en halv skålfuld fra de to små rækker vi havde sået. Jeg lagde 5 kartofler i hver række og fik til aftenmaden. Kartofler kan godt lide sollys og det var ikke særlig godt at de var sået under et stort træ. Stilkene var helt tørre og knækkede da jeg kom hjem og så til dem efter to ugers fravær. De havde nu ikke lidt skade og vi kunne høste en halvfuld skål af den rødhvide art. Det er lidt pudsigt at de har meget forskellig størrelse.Man kan sige at projektet med noget forsinkelse er vellykket og at vi har fået en fin aftenmad af hjemmedyrket kartoffel avl.
Fra Jord til Bord
Biotop opgave 3
kartoffel, Solanum tuberosum, plante i slægten natskygge; oprindelig udbredt i Andes, hvor indianerne længe før europæernes ankomst fremavlede flere varieteter. Kartoffel er en op til 1 m høj, flerårig urt med fjersnitdelte blade og de stjerneformede hvide eller violette blomster siddende i svikler. De modne, grønlige bær er runde og op til 2 cm i diameter; de er som alle plantens øvrige grønne dele — inkl. grønne kartofler — giftige pga. indholdet af alkaloidet solanin. På underjordiske stængler sidder stivelsesholdige knolde, kartofler, som tjener planten til vegetativ formering, og som pga. indholdet af stivelse og C-vitamin udgør en vigtig del af ernæringen mange steder i verden.http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Rodfrugter_og_kartofler/kartoffel
Vores gruppe består af Tine, Ine og Charlotte. Vi har valgt at prøve kræfter med nogle almindelige, men yders gavnlige grønsager kartofler og bønner. Vi syntes selv det er pudsigt at vi kommer til at så dem i forskellige lande. Jeg Charlotte står for kartoffel avl og må indrømme at det er med stor nysgerrighed jeg går i gang med dette mit første have projekt...
Jeg har sammen med gruppen valgt at plante kartoffel fordi det passer fint til de bønner som Ine og Tine plante. Desuden skal den lige som de første kartofler klare rejsen og strabadserne uden af rådne eller visne.
I en børnehave vil kartoflen nok ikke kunne skabe interesse nok, da det meste forgår under det sorte muld. Derfor er mit projekt delt op i to dele.
1) Jeg købte almindelige læg kartofler som jeg også på grund af en sen start, skyndte at lægge i jorden og dække over. Ved siden af har jeg plantet dild, det er en god krydderurt at tilføje kartoflen og de andres bønner..
2) Jeg har lagt et par kartofler til spirring og vil om et par dage lægge dem i en gennemsigtig plastik beholder. Denne vil efterhånden som kartoflen avler blive fyldt op med jord, men ikke mere end at børnene hele tiden kan følge processen. Dette er udelukkende et eksperiment som jeg vil dokumenterer på bloggen. Kartoflen vil sandsynligvis have mange grønne pletter og være uspiselig og er udelukkende et didaktisk projekt.
Inspirationen har jeg fra:
http://kidsactivitiesblog.com/13062/growing-potatoes-with-kids
Det at komme tæt på naturen kan være en udfordring for bybørn og der hvor ressourcerne til udflugter og projekter er små. I følge Freinert, som var banebryder for værkstedspædagogi er:
"Idealet () at skole og institution er beliggende i et naturligt miljø med træer og buske til huler, med vandløb, vandfald, soppesø, korn, frugttræer, enge og dyr. Han siger selv: »Naturen er og bliver det miljø, som er mest mangfoldigt, og som passer bedst til individernes behov« (Freinet 1973, s. 39). "Citat fra grundbogen side 178.
Derfor er det vigtigt at være kreativ og bringe naturen ind i rummet. Det er det som jeg gerne vil påpege med mit kartoffel i flaske projektet. Det behøves ikke altid at være karse vi eksperimenterer med indendørs
Radiser og lidt persille er også blevet sået. Dette er fordi det tager lang tid med kartoflerne og børn godt kan blive lidt utålmodige med at vente på høsten.
En radise (Raphanus sativus) er en korsblomst der dyrkes og anvendes som grøntsag. Selv om hele planten er spiselig, spiser man normalt kun "roden", der morfologisk set er den opsvulmede kimstængel.
At det er en Korsblomst er navnet for en orden som alle indeholder et enzym der kan danne Sennepsolie og er altså forklaringen på den ofte bitre smag
Det er ofte ikke børns livsret og derfor en rigtig god ide at introducerer dem til grønsagen gennem egen dyrkning, hvilket nok skal gøre dem nysgerrig og åbne for deres anderledes smag.