søndag den 1. juni 2014


Solsikke og Fugleskræmslet


Det har været en interessant og lærerig proces at skabe de to figurer. Jeg havde overhovedet ingen klar forestilling af,  hvordan de skulle se ud, men udviklede dem efterhånden. 
Selvfølgelig blev solsikke  farvet med gule dreadlocks. Jeg har ikke kreeret hende som en almindelig dukke, men med et fladt hoved og uden øre.  Hun er meget glad for solen og elsker sin smukke farve. Deadlocks er lavet af nogle
 stykker polyester, som er blevet farvet med farvebasis til vandbaseret maling. Polyesteret blev forsigtigt travlet op og hver hårlok er blevet gnedet mellem hænderne for at få den rigtig konsistens.  Hovedet har jeg malet med gouashe, blandet med lim.


Tøjet har jeg skabt af forskellige stof rester og hun har fået sat et ekstra stykke tyl under nederdelen for at give den fyld.   Jeg lavede tøjet af et forstykke med to ærmer syet på som et kors.  Det virkede rigtig godt .
Jeg skal stadig monterer hoved og hænder.
Solsikke er også ret forfængelig og bryder sig ikke om at have fugleskræmsel stående i hendes nærhed. For det første skygger han gevaldigt for solen og for det andet pyntet han ikke ligefrem. Men hun tåler ham dog, da det bliver lidt ensomt uden ham at give ordre.


Fugleskræmsel er en godmodig og hjælpsom fyr. Han er også Solsikkes hemmelige beundre. Dog kommer pligten først og han  må holde øje med Solsikke så hun ikke kommer noget til, hvad ikke er en  nem opgave. Den underfundige krage lurer nemlig lige om hjørnet.
Fugleskræmsel er også blevet kreeret lidt efter lidt og  han fået passende tøj og hårpragt. 








Han er blevet et ret klassisk fugleskræmsel, hvad ikke er så mærkeligt taget i betragtning af  at han er af den ret gammeldags type, som ikke bryder sig om at være alt for moderne. Tøjet er syet af samme facon som Solsikkes med aflange firkanter syet på som et kors og så bukket og syet i siderne.
 Han er tynd og styltet og han fået en mave af skumgummi.
Så kan man egentlig også sige han er en smule forfængelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar