Biotop Opgave 4

·         Miljømæssig

·         Musisk – æstetisk

·         Motorisk sundhedsmæssig

Alle mine aktiviteter er blevet lavet med  børnene fra Special børnehaven/skolen i Moldova. Målgruppen er børn som alle har indlæringsvanskeligheder, hvoraf flere er gadebørn.

Formålet har været at introducerer børnene for naturen som et sted vi værne om, lærer fra og som det nærmiljø der danner rammen for vores tilværelse. Vi valgte at kalde aktiviteterne: Natur ABC

I Bogen ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde” introduceres naturen som en ressource i det pædagogiske virkefelt som både er med til at danne, stimulerer og skabe barnets identitet.  Miljø og natur er en øjenåbner for livet og dets muligheder og rigdom: ” Når vi sanser naturen, oplever vi på én gang naturen og os selv. Gennem naturoplevelser bliver vi klogere på vores omverden, og vi lærer os selv bedre at kende. Vi udvikler os både fagligt og personligt - men vores fokus kan være forskudt i den ene eller anden retning.”[1]

 

                                         Miljømæssigt

 Min biotop er et skønt naturområde i udkanten af byen. Den ligger op ad en stor sø og bliver flittig brugt til små fiske og udflugtsture.  Det betyder at der altid er meget affald.  Hvad altid generer os når vi er på tur.



Vi trak i arbejdshanskerne og fik ryddet en hel bunke skrammel og affald.  Det er for mange af vores børn noget helt nyt at skulle hjælpe til med at holde naturen ren. 

1. Først talte vi sammen om, hvor træls det er når folk smider affald.  Vi talte om hvordan man kan brænde noget af affald når man har lavet bål, og om at have ekstra poser med til skrald.

  2. Derefter gik vi i gang med at rydde op. Vi havde som pædagoger afgrænset området hvor børnene skulle rydde op. For det første er området rimelig stort, for det andet ville de ikke kunne klare at rydde alt affald væk. 




3. Børnene var meget aktive og der gik sport i at samle så meget skrald som muligt.
 Det var en succes og vi fik slået et slag for at rydde op i naturen og holde den ren.  Vi snakkede om at dyr ikke kan lide plastik of at det er farligt at brænde det af.

 

---

[1] Edlev Lasse .Natur og miljø i pædagogisk arbejde .2008 .Gyldendal Akademisk forlag side 30

Solsikke og Fugleskræmslet

Det har været en interessant og lærerig proces at skabe de to figurer. Jeg havde overhovedet ingen klar forestilling af,  hvordan de skulle se ud, men udviklede dem efterhånden. 
Selvfølgelig blev solsikke  farvet med gule dreadlocks. Jeg har ikke kreeret hende som en almindelig dukke, men med et fladt hoved og uden øre.  Hun er meget glad for solen og elsker sin smukke farve. Deadlocks er lavet af nogle
 stykker polyester, som er blevet farvet med farvebasis til vandbaseret maling. Polyesteret blev forsigtigt travlet op og hver hårlok er blevet gnedet mellem hænderne for at få den rigtig konsistens.  Hovedet har jeg malet med gouashe, blandet med lim.


Tøjet har jeg skabt af forskellige stof rester og hun har fået sat et ekstra stykke tyl under nederdelen for at give den fyld.   Jeg lavede tøjet af et forstykke med to ærmer syet på som et kors.  Det virkede rigtig godt .
Jeg skal stadig monterer hoved og hænder.
Solsikke er også ret forfængelig og bryder sig ikke om at have fugleskræmsel stående i hendes nærhed. For det første skygger han gevaldigt for solen og for det andet pyntet han ikke ligefrem. Men hun tåler ham dog, da det bliver lidt ensomt uden ham at give ordre.


Fugleskræmsel er en godmodig og hjælpsom fyr. Han er også Solsikkes hemmelige beundre. Dog kommer pligten først og han  må holde øje med Solsikke så hun ikke kommer noget til, hvad ikke er en  nem opgave. Den underfundige krage lurer nemlig lige om hjørnet.
Fugleskræmsel er også blevet kreeret lidt efter lidt og  han fået passende tøj og hårpragt. 








Han er blevet et ret klassisk fugleskræmsel, hvad ikke er så mærkeligt taget i betragtning af  at han er af den ret gammeldags type, som ikke bryder sig om at være alt for moderne. Tøjet er syet af samme facon som Solsikkes med aflange firkanter syet på som et kors og så bukket og syet i siderne.
 Han er tynd og styltet og han fået en mave af skumgummi.
Så kan man egentlig også sige han er en smule forfængelig.

Kastanje projektet fortsætter

Så har vi været ude og se på vores kastanje træ, og naturen står ikke stille. Vores træ har næsten tabt alle de smukke blomster og grønne knolde skyder frem på kvisten i deres sted. Vi tog en gren med tilbage til centret og opdage at de grønne frygter er hårde, med en blød skal endnu. Det bliver spændene at se dem vokse og udvikle sig til kastanje nødder. Vi har besluttet os for at finde et nødde træ som vi parallelt kan følge, det bliver sikkert det valnødde træ som står i min have.

Kastanje på min biotop

Den europæiske art, ægte kastanje, Castanea sativa, er udbredt fra Spanien gennem Tyrkiet til Kaukasus, men er almindeligt dyrket som prydtræ så langt mod nord som det sydlige Norge og Sverige; nord for ca. 50° n.br. modner frugterne, kastanjer, ikke. Kastanjerne ristes eller koges, og kimen spises. I Italien males kimen til mel og anvendes ved bagning. Ved af kastanje anvendes til møbeltræ og spadserestokke samt vin- og oliefade. Også andre arter dyrkes som pryd-, frugt- og tømmertræer.

 På vores tur på min biotop med børn med særlige behov udvalgte vi dette smukke kastanje træ, til vores undervisning. Vi vil gerne følge det over sommeren og se hvordan blomsterne bliver til kastanje.

 Børnene to bl.a. nogle grene med hjem som nu er lagt i pres. Vi vil løbende studerer vores træ og se hvordan det går











De fine blomster inspirerede til disse kunstværker

 

 

Frøer

Grøn frø (Pelophylax esculentus).

Det vrimler med frøer på biotopen og børnene nød at fange dem. Her har vi et pragt eksemplar af slagsen.  De er nogle sjove små skabninger, som blev ved at hoppe op og tjekke snøren på vores fiskestang

 

 

Den er en elegant hopper, og vi kunne ikke holde den længe i nettet  

 

 

 

På tur i naturen

Jeg tog børnene fra mit center for børn med særlige behov på besøg på min biotop. Det var en kæmpe succes.

 Kartoffel på flaske

Min lægge kartoffel har efterhånden givet nogle spirer og er nu klar til at blive komme på flaske. Dette projekt handler som før bekrevet udelukkende om et eksperiment, hvor man gennem en flaske kan følge processen og se hvordan kartoflen formere sig.

Jeg har hentet jord fra haven og aske fra vores aske bunke.  Det er udelukkende fra træfyr og min naboer siger det er god gødning.

Jeg blander jorden og asken i en beholder. Ca. 1/3 del aske og resten jord














Den gennemsigtige flaske får stykket huler i bunder og jorden bliver hældt i. Jeg skab en flænge ind i halsen på flasken, så at jeg kan få kartoflen lagt












Sådan. Så har jeg sået min første flaske kartoffel og vi må se hvordan den klare det. Det er meningen at jeg opmærksomt skal følge livets gang og fylde op med jord efterhånden. Men ikke mere end at man hele tiden har et vindue til de nye kartofler som gerne skulle dukke op

Kragen og de lånte fjer

 
 

Kragen skal være en puppet lavet af forskelligt stof og skumgummi.  Jeg fandt en god skabelon og må indrømme at det ikke er første gang jeg laver en "muppet" dukke.

Jeg fandt nogle stykker pels . Lige nok til hoved og vinge.  Hals og krop er lavet af en god kvalitet jersey og pyntet med noget sort og hvidt broget silkeagtigt stof.  Næb og klør er af rødt nervøst velour.  Jeg har erfaring med at det er lidt surt at sy i  velour og der er brug for ekstra god plads i kanten og små sting så at dukken ikke sprættes op i sømmene. Den skal jo gerne være lidt robust.

Jeg skal bruge kragen i det lille stykke jeg er ved at bygge op omkring mine to hoved karakterer Solskikke og Fugleskræmslet.
 Min erfaring er at det er super vigtige at ri alle stykker op når du  laver stof dukker.  Jeg har kan bedst lide dukker med skumgumme hylster og må improviserer da skabelonen har en anden form for fyld til dukken.
Igen måtte jeg lave flere forsøg for at få det hele til at passe, så jeg syr altid det løst samme først. 

 Wow, slet ikke så tosset for min første fugl.  Jeg har kun en vinge, fordi jeg vil lave en handske til den anden hånd det giver en super sjov effekt og gør dukken så meget mere levende, men kræver så selvfølgelig også flere dukkestyrer til stykket, når der skal spilles med to roller.












Symaskiner er dumme, det fandt jeg ud af allerede i håndarbejdstimerne i  skolen og denne gang er ingen undtagelse. Denne her vil kun kører baglæns. Heldigvis har min veninde også en maskine jeg kan låne. 

Jeg bruger kontakt lim til skumgummi hoved og næb.  Desuden klipper jeg hårde stykker pap ud til næbbet og limer dem fast på over og under mund ( næb).   Det er meget vigtigt for at give den rigtige form til næbbet og for at kunne føre dukken rigtigt. Munden ( næbbet) er jo det mest levende på dukken.  Jeg må indrømme at jeg har været optaget af at sy og ikke dokumenterer alle stadier. Hvis nogen er interesseret tager jeg gerne skabeloner med og fremviser lidt teknik.















Da, da her den færdige dukke på hånden af min gode veninde Tanya. 
Jeg er meget tilfreds med kombinationen af  de forskellige stoffer.  Det ser godt ud med de sorte og hvide sildebens  striber i vinge og hale.  Det er også mod alle odds lykkes at skabe en god hoved form af skumgummi, og det giver en god krage effekt. Det var jeg meget spændt på, hvordan ville fungerer da jeg i følge "opskriften" skulle have lavet fór og fyldt det med blødt polyester. Jeg syntes dukker bliver noget slaskede af den slags fyld og tyr til skumgummi.








Ikke så lidt af en udfordring med den krage, derfor det store smil og den rygende "´pistol " i hånden.  Øjnenee limede jeg på med varm lim.  De kan købes i hobby forretninger og faktisk også i mange byggemarkeder.