torsdag den 18. september 2014

Yoghurt

Yoghurt

 Jeg vil prøve at lave min egen yoghurt. Der er masser af opskrifter på nettet og mange af dem rigtig enkle.  Som barn havde vi vores egen yoghurt maskine i hjemmet og jeg har også smagt mange forskellige hjemmelavede udgaver. Nogle opskrifter kræver ingen ekstra hjælpe midler, men jeg har valgt at være påpasselig med temperaturen og bruger derfor både ovn og termometer og håber dermed at opnå en fast og smidig konsistens. Helst lidt ymeragtig.

Fremgangsmåden er den samme som når man laver friskost. Mælken skal nu holdes varm i en ovn i 6-8 timer i ca. 42- 47 grader.

las os se hvad der sker::

For at få den rigtig konsistens er det vigtig at temperaturen er rigtig. Yoghurt kulturen kan godt lide at have et lunt sted at formere sig i. 
Det tog knap 5 timer i ovnen ved en konstant temperatur på omkring 45 grade. Der er mange opskrifter, hvor man bare svøber sin skål med  yoghurt masse i nogle håndklæder eller et plaid over natten. Man kan også fylde det i en termokande eller lægge det i en køleboks med nogle flasker varmt vand. Man kan aldrig helt slavisk følge opskriften. Yoghurt kan godt drille, da den også reagerer på lav- og højtryk  og nogle gange har brug for dobbelt så lang tid.
I en børneinstitution vil det være oplagt at lave det i små syltetøjsglas, som på vist på billedet.  Lad børnene skrive deres navn på glasset og følge processen med ejer fornemmelse.  Min yoghurt blev vældig fast og blid i smagen, men for børn som er vandt til at spise de søde købemælkeprodukter kan det godt virke lidt syrligt. Derfor er det en god ide at have lidt honning, mysli eller jordbær syltetøj at blande i. Min erfaring er at des mere børnene har været involveret og engageret i processen des nysgerrige og villige er de til at prøve noget nyt.
Man kan beholde et  glas til næste omgang og således holde produktionen i gang. Hvis man ønsker en mere fast konsistens også kaldt græsk yoghurt hælder man den færdige masse i et klæde og lader det dryppe i 20 min, dette produkt brugte vi altid til f.eks Zasiki






Natur legetøj

I naturen sætter kun fantasien grænser

  På centret er en af mine borgere en 12 årig dreng med store tale og indlæringsvanskeligheder. Han er meget god til at male og tegne, og jeg har lagt mærke til at han er god til at finde på lege og bruge naturen. I dag gik vi en tur i skoven, og besluttede at vi ville finde nogle grene eller redskaber til at lave et stykke legetøj med. Min borger ville gerne lave en sejlbåd og tog nogle forskellige stykker bark, grene og blade med hjem. På centret fabrikerede vi denne fine sejlbåd  ved hjælp af nogle tandstikker og en limpistol.  Der var stor koncentration fra os begge og vi nåede kun at dokumenterer resultatet som vi er stolte af.

 Mælke Projekt: Friskost



 I foråret var jeg i Schweiz i Emmentaler og boede hos nogle bønder. Det var forår og køerne gik rundt i bjergene med store runde klokker. Ren idyl. Jeg fik en masse dejlig ost at spise og en af dem var en Frishkäse, som jeg også fik opskriften på og den har jeg  nu prøvet at  lavet.

Man koger  2 liter komælk til 70 grader og nedkøler det til ca. 40 grader. Herefter tilføjer man 2 spiseskeer yoghurt natural fra et supermarket. Det bliver pisket i og helt i en ovnfast fad. Temperaturen skal være 54-58 grader og bages i en time. Æggehviden vil nu have skilt sig ud og man lader massen køle ned. Et tyndt bomulds klæde foldes i to og lægges i en si.  Det er vigtigt at hælde den syrnede mælk langsomt i klædet så at det ikke bare driver igennem sien.  Lad klædet blive liggende i sien natten over, så at væden langsomt kan dryppe fra. Klædet bliver derefter hængt op i en dag/nats tid og for lov til at dryppe.  Nu lægges lade den udskilte ostemasse til tørre på et frotté-viskestykke eller køkkenhåndklæde, jeg var overrasket over hvor megen væske der endnu blev absorberet.  ( husk at dække det over med en tyndt klæde, flyer elsker syrnede mælkeprodukter).
Det er nu tid til det sjove. Osten saltes let og bliver rullet til håndstore kugler og rullet i en skål med evt. pepper, purløg, paprika eller andet krydderi. Voila!  en god frisk ost, med en mild yoghurt smag, som kan krydres efter behag.




Overvejelser

Jeg valgte med vilje et nyt produkt, som jeg endnu kun har set i supermarkeder med importerede madvare.  Hytteost, gedeost og feta er normalt hjemmelavede mælkeprodukt blandt mine naboer, som alle ejer en eller to køer.  Derfor ville jeg gerne prøve at komme med et nyt imput.  Jeg blev færdig med produktet til morges og har allerede fået bestilling af opskrift fra flere lokale, hvad er en succes i sig selv. Min frisk ost var  blødere end den som jeg smagte i Schweiz, måske fik al vandet ikke lov at trække helt fra, i dette første forsøg







tirsdag den 16. september 2014


Ler projekt


Ler, bjergarts- eller mineralfragmenter (ofte af lermineraler) og partikler med en diameter mindre end 2 μm. Ler aflejres primært ved bundfældning af opslæmmet materiale i stillestående vand, fx søer, og i dybhavet, men findes også omlejret i fx istidsaflejringer som moræneler eller issøler. Ler bibeholder sin form ved tørring og bliver fast, bjergartslignende og permanent hårdt ved opvarmning eller brænding. Det udnyttes bl.a. ved fremstilling af tegl, den væsentligste anvendelse af ler i Danmark. I mange lande er keramik det vigtigste lerprodukt.
.http://www.denstoredanske.dk/

I dag havde jeg mulighed for at besøge en keramik fabrik ca. 120 km hjemmefra.  Det var en super god dag og jeg fik mulighed for at prøve kræfter som pottemager og fik en grundig rundtur og en større forståelse for hvilket fantastik naturalier ler er.   Keramik farbrikken er stadig stats eget, hvad

straks kunne spottes på de uhyre gammeldags maskiner som bearbejdede leret.  Det meste arbejde blev nu udført i håndkraft og det var vældig fascinerende.
Leret bliver leveret fra en lergrav og på stedet arbejder de hovedsageligt med to typer, en af dem indeholder mere sand, end den anden   Granit sten bliver pulveriset i nogle store tromler og  pulveret siet og tilføjet massen.  Ovnen varmer til 960 grader. Fabrikken arbejder hovesagelig med rødt og hvidt ler. Det røde bliver formet ved 3 elektriske drejeskiver, mens det hvide ler bliver støbt i forme.  Det hvide ler bliver importeret fra Ukraine. Jeg fik efter nogen overtalelse lov til at sætte mig ved en af drejebænkene og en af de venlige pottemagere gav mig en hurtig lektion.
De første stykker fløj rundt i rummet og der blev leet meget.  Ler er et skønt natur materiale, som kræver både styrke, tålmodighed og føling.  Jeg syntes selv jeg fik en base forståelse for hvordan leret bliver bearbejdet og formet.

Ved drejeskiven

Bænken har to petaler en "gas" pedal og en bremser. Skiven kører rundt og en lille klump ler bliver omhyggeligt drejet flad på skiven. Denne proces er vigtig for at kunne fæstne sit produkt til skiven.  En rund klump ler bliver lagt på skiven og det er vigtig at al luft bliver presset ud og at den sidder fast på den flade runde bundskive af ler.  Du fikseres leret, ved at forme det op til en søjle og så presse det ned igen til en fund tyk skive.  Dette gøres et par gange og her skal man kunne regulerer farten på sin skive ved hjælp af pedalen, pottemageren forklarede at denne teknik var afgørende centrerer leret på skiven..  Herefter kan man begynde at forme sit produkt og leret bliver udhulet ved hjælp af albue fedt og begge tommefingre, man presser altid fra højre side og trykker med venstre hånd indefra.  En spand med vand sørger for at holde leret vådt og man mærker hurtig, når det bliver for tørt. Leret kræver langsomme, faste og samtidig blide bevægelser. Jeg arbejde på skiven i 5 timer og fik lidt efter lidt mere og mere føling med både materialet og skiven. Det var en utrolig oplevelse og jeg var næsten høj da jeg kørte hjem. Mine 4 forskellige krukker er nu sat til tørre og skal brændes om ca. 3 uger. 





søndag den 14. september 2014

 Biotop opgave 5:6

Blæk produktion


Så er blæk produktet færdigt. Det har været spændende og givet mig blod på tanden for at starte en lille produktion, men mere om det senere.

 
Farvestoffet pyrogallol og hydrojuglon findes i de grønne valnøddeskaller. Pyrogallol oxideres til et brunt farvestof i en alkalisk opløsning. Hydrojuglon oxiderer til juglon i luftens ilt og ophobes i de tørre skaller. Udover disse naphthochinon-farvestoffer indeholder skallerne også et garvestof.
Det er meget stærk farvestof og smitter af på alt, hvad det kommer i kontakt med.   De brune/grønne skaller skal lægges i blød i et par dage og det er bedst når de allerede er gået lidt i opløsning. Massen koges under en meget lille ild i ca. 8 timer. Det skal kun simre langsomt og man kan under hele forløbet tage små stik prøver for se om farven er mørk nok. Nogle sider på nettet anbefaler at smide nogle rustne søm i gryden for mere jern indhold, men jeg har mulighed for at bruge brøndvand som også indeholder jern og andre mineraler. 
Hvis vandmængden syntes for lille  kan man tilføje mere vand under kogning.   Jeg brugte ca. 20 nødder til mit første forsøg.
Jeg lod det stå en dag efter kogning.  Jeg brugte et tynd stykke  bomuld stof og en almindelig plastik si til at si alle skallerne fra. Det er vigtigt at vride stoffet godt op så at al den gode farvestof fra skallerne kom med i din blækvæske. Brug endelig gummihandsker til denne proces, valnøddefarve bliver siddende i ugen og kan kun slides væk fra huden.
Den rensede væde bliver nu sat til kogning en sidste gang. Jeg kogte det ca. 7 timer indtil jeg fik den rigtige farve. Jeg testede hele tiden med en pensel som jeg dyppede i væsken. Blækken har det med at blive en smule grynet og det er vigtigt at røre før du laver en afprøvning, så du får den koncentrerede farveprøve.  Nogle fortrækker en sort farve, men jeg syntes netop at den mørkebrune farve er flot og var vældig glad for resultatet. Jeg hældte et kvart glas eddike i blækken som konserveringsmiddel, men vil bruge alkohol næste gang da jeg tror det giver en mere hurtigtørrende blæk. 
Det har været en næsten terapeutisk proces, hvor glæden ved at lave et smukt recykling produkt har været en fornøjelse.
PS: jeg har bestil nogle store gåsefjer hos naboen og vil prøve at lave min egen dyppe pen.





mandag den 8. september 2014


Kastanje nyt

 Skolen har været i gang i en uge og vi blev nysgerrig efter at finde ud af hvordan det går med vores Kastanje.  Vi kørte ned forbi Biotopen og hentede en gren som vi tog med tilbage.
Der er sket i masse i sommerferien og vores kanstanje har dannet en grønbrunlig skal om nødden
Kastanja nødden er stadig ikke hel modnet, men der går ikke lang tid

Biotop opgave 5:5

Blæk af valnødder

Det er nødde tid og valnødderne er modne og falder af træerne. Børnene render rundt med kulsorte hænder, for der er gode lommepenge i de rensede nødder.  Det er den grønne skal, hvis store jod indhold giver den brunsorte farve.  .Jeg tænkte at kunne bruge denne stærke farveafsmitning til noget og lavede lidt research.  Valnødder viser sig at have  være leverandører til blæk igennem tiden og det vil jeg nu prøve at fremstille.
Børnene på centret var helt med på ideen og vi høstede hurtig en kasse valnødder fra træet uden for i frikvarteret.   De gik flittigt i gang med at rense dem fra skallen, på betingelsen af at jeg fik det grønne affald og de nødderne.  Nu er de så lagt i blød og skal ligge og trække de næste par dag inden vi rigtig kan komme i gang.
Victor var super flittig og viser sine sorte finger frem bagefter. De kommer til at være sorte i uger fremover, men det hører ligesom efteråret til på disse kantet
Igen en opgave med emnet:  Naturen og den egne ressourcer