onsdag den 24. september 2014

ler+fantasi = fantastico

Lige en lille update på lerprojektet inden jeg smutter til DK til indkald :)
Vi havde en skøn formiddag på centret med ler formning, og jeg kunne mærke at både børnene, og de voksne nød det.  Det har været nogle turbulente dage, da vores skønne 800 gamle by har fejret byfest, med alt hvad det indebærer. Det kan altid mærkes på vores børn,  når der har været meget druk og postyr i familien.  Nogle af vore borgere har været helt på tværs, men leret havde en fantastisk beroligende virkning.
Jeg fandt i aftes en fin lille opvisning  (  skriver snart et takkebrev til youtube) om hvordan man former dyr med pølser og lærte børnene denne enkel teknik som næsten alle med mere eller mindre hjælp fik tjek på. Vi sad helt stille i ca. 2 timer og trillede og formede og der var en god stemning og ingen blev utålmodig.   
 Jeg gav dem det første kvarter lov til selv at prøve leret af uden at give nogle instruktioner. Men det var først efter at de havde forstået den enkle pølse teknik at de rigtig syntes det var sjovt.

Igen en oplevelse at se hvordan nogle af vore borgere som har lav koncentrations evne og svært ved at klare børnehave stof, var helt anderledes fremme i skoende når det galt om at forme figurer af ler.   Jeg og en medhjælper tænker tit Dunn og Dunn's læringstile, når vi prøver at introducerer nyt lærestof til vore "elever".  V gør os  tit overvejelser omkring Gardners teorier, når vi sidder med et barn som bare ikke "ser" logikken i det vi forklarer, men hvis evner absolut ikke fejler noget nå det gælder værksted og teknik. Jeg kom til formiddag på ideen med at få en dreng til at lave sit eget modellervoks alfabet, han er så sej til at forme dyr og genstande, pines når det skal skrives bogstaver og glemmer dem lige så hurtig igen. Det skal vi i hver fald prøves



tirsdag den 23. september 2014

Lys af bivoks

Bier, honning og bivoks


Vi har i vores gruppe besluttet at skrive og eksperimenterer med biavl , honning og voks.
Vi har valgt den bæredygtige tilgang
Vi vil komme meget mere ind på didaktik og målgruppe, når vi har samlet vores fælles opgave. I øjeblikket er vi bare flittige med at læse og skrive om vores forløb

Som en del af opgaven har vi besluttet at lave Bivoks lys

Først lidt om voks:



Voks er biernes bolig, det er der de bor, formerer sig og udvikler deres honning. Dronning bien går fra celle til celle og ligger et æg af gangen. Voks er et fascinerende produkt, som de ældre bier producerer fra det som kaldes  voks spejlet og som er 4 kirtler på maven. En ca. 18 dags gammel  bi fanger dråben med bagbenene og føre det op til munden, hvor det bliver blandet med enzymer som fremstiller det papiragtige skæl. Det tager 4 min at udvikle et skæl og der skal 100.000 skæl til en ramme.  Bierne bygger deres celler op med skællet. Byggeriet er omhyggeligt og der bliver lagt tavlegader som er gennemgange mellem tavlerne som er netop  er så brede at to bier kan passerer hinanden. Bierne bygger deres celler efter deres egen størrelser, men biavlerne snyder dem ved at sætte nogle påbegyndte celler op, som de så bare bygger videre på. Voksen reagerer på varme og er indtil 25 grader fast og krystallerne ligger parallelt. Disse krystaller ligger nu mere og mere tværs som varmen stiger og over 61 grader ligger de i uorden og voksen er flydende. Biernes celler er som udgangspunkt runde, men de varmer dem op til ca. 35 grader, hvorefter cellevæggene smelter sammen og den karakteristiske  sekskant formes.  Denne facon skabes på sammen måde som når to sæbebobler mødes og de runde sider bliver kantede. Kanten på de sekskantede beholdere bliver bygget særlig kraftige fordi det er her cellerne er udsat for det største slidtage.  Man har sagt at de sekskantede former er ideale til at opbevare størst mulig produkt på mindst plads. En fin video med billeder og fortælling findes på: http://www.moesbi.dk/index.php/videoer-om-bier/biens-anatomi/voks-hvordan-laves-det-og-hvad-bruges-det-til

Jeg er fundet flere opskrifter, men har desværre ingen muligheder for at skaffe eksotiske  produkter som kokosnøddeolie eller palmeolie og bruger derfor kun ren bivoks.
Bivoks skæres i små stykker og jeg købte ca. 300 gr. til 30 kr. på det lokal marked, men jeg har også en plade bikube liggende som jeg vil bearbejde senere. Jeg har også fået fat i en flaske dufte olie og valgte lavander. Jeg tror den vil gå godt med den søde honning duft.  Jeg havde ingen væge og fandt noget 100% bomulds garn, som jeg forsigtig dyppede i den smeltede voks.
Det er fornuftigt at vælge sine redskaber med forståelsen for at de nok aldrig bliver helt fri fra voks. Skålen med voks stilles i et vandbad med kogende vand.  Hvis du som jeg ikke har en høj skål er det en god idé at lade være med at fylde for meget, så at vandet ikke sprøjter op i skålen. Jeg lod mit voks smelte helt og blive godt varmt. Nogle opskrifter bruger en temperatur måler, men det tror jeg ikke er nødvendig. 
Vægen skal fikses fast i bundet og holdes fint på plads som vist på billedet. Jeg brugte nogle stickers jeg havde ved hånden til at holde det hele stabilt.
Når den glohede voks er klar hældes den forsigtig i glassene, som ikke skal fyldes helt op.  Der er selvfølgelig stor mulighed for at forsøge sig med forskellige beholdere og også dekorerer dem kreativt.










torsdag den 18. september 2014

Ler skulptur


 The lost cause


 Min skulptur  "det tabte formål" er blevet skab med den  refleksion at vi har det bedst når vi er beskæftiget og i gang. Det er farligt at slippe alt og lade stå til.  Derfor har jeg lavet en skulptur med en kvindeskikkelse som har tomme hænder og virker anonym ( syntes jeg). Måske har hun mistet overblikket eller måske er hun ved en korsvej, hvor gamle metoder eller rutiner ikke er nok?

Overvejlser

Det var noget dejligt ler jeg fik med hjem fra keramik fabrikken. Dog tørre det hurtigt og jeg har svært ved at nå at forme og klæbe nye deltailer på. Jeg nød processen og kan sagtens forestille mig børn i fuld gang med at skabe noget af ler. Derfor tager tager jeg det resterende ler med på centret i morgen og så kan børnene få lov til at udtrykke sig .



Yoghurt

Yoghurt

 Jeg vil prøve at lave min egen yoghurt. Der er masser af opskrifter på nettet og mange af dem rigtig enkle.  Som barn havde vi vores egen yoghurt maskine i hjemmet og jeg har også smagt mange forskellige hjemmelavede udgaver. Nogle opskrifter kræver ingen ekstra hjælpe midler, men jeg har valgt at være påpasselig med temperaturen og bruger derfor både ovn og termometer og håber dermed at opnå en fast og smidig konsistens. Helst lidt ymeragtig.

Fremgangsmåden er den samme som når man laver friskost. Mælken skal nu holdes varm i en ovn i 6-8 timer i ca. 42- 47 grader.

las os se hvad der sker::

For at få den rigtig konsistens er det vigtig at temperaturen er rigtig. Yoghurt kulturen kan godt lide at have et lunt sted at formere sig i. 
Det tog knap 5 timer i ovnen ved en konstant temperatur på omkring 45 grade. Der er mange opskrifter, hvor man bare svøber sin skål med  yoghurt masse i nogle håndklæder eller et plaid over natten. Man kan også fylde det i en termokande eller lægge det i en køleboks med nogle flasker varmt vand. Man kan aldrig helt slavisk følge opskriften. Yoghurt kan godt drille, da den også reagerer på lav- og højtryk  og nogle gange har brug for dobbelt så lang tid.
I en børneinstitution vil det være oplagt at lave det i små syltetøjsglas, som på vist på billedet.  Lad børnene skrive deres navn på glasset og følge processen med ejer fornemmelse.  Min yoghurt blev vældig fast og blid i smagen, men for børn som er vandt til at spise de søde købemælkeprodukter kan det godt virke lidt syrligt. Derfor er det en god ide at have lidt honning, mysli eller jordbær syltetøj at blande i. Min erfaring er at des mere børnene har været involveret og engageret i processen des nysgerrige og villige er de til at prøve noget nyt.
Man kan beholde et  glas til næste omgang og således holde produktionen i gang. Hvis man ønsker en mere fast konsistens også kaldt græsk yoghurt hælder man den færdige masse i et klæde og lader det dryppe i 20 min, dette produkt brugte vi altid til f.eks Zasiki






Natur legetøj

I naturen sætter kun fantasien grænser

  På centret er en af mine borgere en 12 årig dreng med store tale og indlæringsvanskeligheder. Han er meget god til at male og tegne, og jeg har lagt mærke til at han er god til at finde på lege og bruge naturen. I dag gik vi en tur i skoven, og besluttede at vi ville finde nogle grene eller redskaber til at lave et stykke legetøj med. Min borger ville gerne lave en sejlbåd og tog nogle forskellige stykker bark, grene og blade med hjem. På centret fabrikerede vi denne fine sejlbåd  ved hjælp af nogle tandstikker og en limpistol.  Der var stor koncentration fra os begge og vi nåede kun at dokumenterer resultatet som vi er stolte af.

 Mælke Projekt: Friskost



 I foråret var jeg i Schweiz i Emmentaler og boede hos nogle bønder. Det var forår og køerne gik rundt i bjergene med store runde klokker. Ren idyl. Jeg fik en masse dejlig ost at spise og en af dem var en Frishkäse, som jeg også fik opskriften på og den har jeg  nu prøvet at  lavet.

Man koger  2 liter komælk til 70 grader og nedkøler det til ca. 40 grader. Herefter tilføjer man 2 spiseskeer yoghurt natural fra et supermarket. Det bliver pisket i og helt i en ovnfast fad. Temperaturen skal være 54-58 grader og bages i en time. Æggehviden vil nu have skilt sig ud og man lader massen køle ned. Et tyndt bomulds klæde foldes i to og lægges i en si.  Det er vigtigt at hælde den syrnede mælk langsomt i klædet så at det ikke bare driver igennem sien.  Lad klædet blive liggende i sien natten over, så at væden langsomt kan dryppe fra. Klædet bliver derefter hængt op i en dag/nats tid og for lov til at dryppe.  Nu lægges lade den udskilte ostemasse til tørre på et frotté-viskestykke eller køkkenhåndklæde, jeg var overrasket over hvor megen væske der endnu blev absorberet.  ( husk at dække det over med en tyndt klæde, flyer elsker syrnede mælkeprodukter).
Det er nu tid til det sjove. Osten saltes let og bliver rullet til håndstore kugler og rullet i en skål med evt. pepper, purløg, paprika eller andet krydderi. Voila!  en god frisk ost, med en mild yoghurt smag, som kan krydres efter behag.




Overvejelser

Jeg valgte med vilje et nyt produkt, som jeg endnu kun har set i supermarkeder med importerede madvare.  Hytteost, gedeost og feta er normalt hjemmelavede mælkeprodukt blandt mine naboer, som alle ejer en eller to køer.  Derfor ville jeg gerne prøve at komme med et nyt imput.  Jeg blev færdig med produktet til morges og har allerede fået bestilling af opskrift fra flere lokale, hvad er en succes i sig selv. Min frisk ost var  blødere end den som jeg smagte i Schweiz, måske fik al vandet ikke lov at trække helt fra, i dette første forsøg







tirsdag den 16. september 2014


Ler projekt


Ler, bjergarts- eller mineralfragmenter (ofte af lermineraler) og partikler med en diameter mindre end 2 μm. Ler aflejres primært ved bundfældning af opslæmmet materiale i stillestående vand, fx søer, og i dybhavet, men findes også omlejret i fx istidsaflejringer som moræneler eller issøler. Ler bibeholder sin form ved tørring og bliver fast, bjergartslignende og permanent hårdt ved opvarmning eller brænding. Det udnyttes bl.a. ved fremstilling af tegl, den væsentligste anvendelse af ler i Danmark. I mange lande er keramik det vigtigste lerprodukt.
.http://www.denstoredanske.dk/

I dag havde jeg mulighed for at besøge en keramik fabrik ca. 120 km hjemmefra.  Det var en super god dag og jeg fik mulighed for at prøve kræfter som pottemager og fik en grundig rundtur og en større forståelse for hvilket fantastik naturalier ler er.   Keramik farbrikken er stadig stats eget, hvad

straks kunne spottes på de uhyre gammeldags maskiner som bearbejdede leret.  Det meste arbejde blev nu udført i håndkraft og det var vældig fascinerende.
Leret bliver leveret fra en lergrav og på stedet arbejder de hovedsageligt med to typer, en af dem indeholder mere sand, end den anden   Granit sten bliver pulveriset i nogle store tromler og  pulveret siet og tilføjet massen.  Ovnen varmer til 960 grader. Fabrikken arbejder hovesagelig med rødt og hvidt ler. Det røde bliver formet ved 3 elektriske drejeskiver, mens det hvide ler bliver støbt i forme.  Det hvide ler bliver importeret fra Ukraine. Jeg fik efter nogen overtalelse lov til at sætte mig ved en af drejebænkene og en af de venlige pottemagere gav mig en hurtig lektion.
De første stykker fløj rundt i rummet og der blev leet meget.  Ler er et skønt natur materiale, som kræver både styrke, tålmodighed og føling.  Jeg syntes selv jeg fik en base forståelse for hvordan leret bliver bearbejdet og formet.

Ved drejeskiven

Bænken har to petaler en "gas" pedal og en bremser. Skiven kører rundt og en lille klump ler bliver omhyggeligt drejet flad på skiven. Denne proces er vigtig for at kunne fæstne sit produkt til skiven.  En rund klump ler bliver lagt på skiven og det er vigtig at al luft bliver presset ud og at den sidder fast på den flade runde bundskive af ler.  Du fikseres leret, ved at forme det op til en søjle og så presse det ned igen til en fund tyk skive.  Dette gøres et par gange og her skal man kunne regulerer farten på sin skive ved hjælp af pedalen, pottemageren forklarede at denne teknik var afgørende centrerer leret på skiven..  Herefter kan man begynde at forme sit produkt og leret bliver udhulet ved hjælp af albue fedt og begge tommefingre, man presser altid fra højre side og trykker med venstre hånd indefra.  En spand med vand sørger for at holde leret vådt og man mærker hurtig, når det bliver for tørt. Leret kræver langsomme, faste og samtidig blide bevægelser. Jeg arbejde på skiven i 5 timer og fik lidt efter lidt mere og mere føling med både materialet og skiven. Det var en utrolig oplevelse og jeg var næsten høj da jeg kørte hjem. Mine 4 forskellige krukker er nu sat til tørre og skal brændes om ca. 3 uger. 





søndag den 14. september 2014

 Biotop opgave 5:6

Blæk produktion


Så er blæk produktet færdigt. Det har været spændende og givet mig blod på tanden for at starte en lille produktion, men mere om det senere.

 
Farvestoffet pyrogallol og hydrojuglon findes i de grønne valnøddeskaller. Pyrogallol oxideres til et brunt farvestof i en alkalisk opløsning. Hydrojuglon oxiderer til juglon i luftens ilt og ophobes i de tørre skaller. Udover disse naphthochinon-farvestoffer indeholder skallerne også et garvestof.
Det er meget stærk farvestof og smitter af på alt, hvad det kommer i kontakt med.   De brune/grønne skaller skal lægges i blød i et par dage og det er bedst når de allerede er gået lidt i opløsning. Massen koges under en meget lille ild i ca. 8 timer. Det skal kun simre langsomt og man kan under hele forløbet tage små stik prøver for se om farven er mørk nok. Nogle sider på nettet anbefaler at smide nogle rustne søm i gryden for mere jern indhold, men jeg har mulighed for at bruge brøndvand som også indeholder jern og andre mineraler. 
Hvis vandmængden syntes for lille  kan man tilføje mere vand under kogning.   Jeg brugte ca. 20 nødder til mit første forsøg.
Jeg lod det stå en dag efter kogning.  Jeg brugte et tynd stykke  bomuld stof og en almindelig plastik si til at si alle skallerne fra. Det er vigtigt at vride stoffet godt op så at al den gode farvestof fra skallerne kom med i din blækvæske. Brug endelig gummihandsker til denne proces, valnøddefarve bliver siddende i ugen og kan kun slides væk fra huden.
Den rensede væde bliver nu sat til kogning en sidste gang. Jeg kogte det ca. 7 timer indtil jeg fik den rigtige farve. Jeg testede hele tiden med en pensel som jeg dyppede i væsken. Blækken har det med at blive en smule grynet og det er vigtigt at røre før du laver en afprøvning, så du får den koncentrerede farveprøve.  Nogle fortrækker en sort farve, men jeg syntes netop at den mørkebrune farve er flot og var vældig glad for resultatet. Jeg hældte et kvart glas eddike i blækken som konserveringsmiddel, men vil bruge alkohol næste gang da jeg tror det giver en mere hurtigtørrende blæk. 
Det har været en næsten terapeutisk proces, hvor glæden ved at lave et smukt recykling produkt har været en fornøjelse.
PS: jeg har bestil nogle store gåsefjer hos naboen og vil prøve at lave min egen dyppe pen.





mandag den 8. september 2014


Kastanje nyt

 Skolen har været i gang i en uge og vi blev nysgerrig efter at finde ud af hvordan det går med vores Kastanje.  Vi kørte ned forbi Biotopen og hentede en gren som vi tog med tilbage.
Der er sket i masse i sommerferien og vores kanstanje har dannet en grønbrunlig skal om nødden
Kastanja nødden er stadig ikke hel modnet, men der går ikke lang tid

Biotop opgave 5:5

Blæk af valnødder

Det er nødde tid og valnødderne er modne og falder af træerne. Børnene render rundt med kulsorte hænder, for der er gode lommepenge i de rensede nødder.  Det er den grønne skal, hvis store jod indhold giver den brunsorte farve.  .Jeg tænkte at kunne bruge denne stærke farveafsmitning til noget og lavede lidt research.  Valnødder viser sig at have  være leverandører til blæk igennem tiden og det vil jeg nu prøve at fremstille.
Børnene på centret var helt med på ideen og vi høstede hurtig en kasse valnødder fra træet uden for i frikvarteret.   De gik flittigt i gang med at rense dem fra skallen, på betingelsen af at jeg fik det grønne affald og de nødderne.  Nu er de så lagt i blød og skal ligge og trække de næste par dag inden vi rigtig kan komme i gang.
Victor var super flittig og viser sine sorte finger frem bagefter. De kommer til at være sorte i uger fremover, men det hører ligesom efteråret til på disse kantet
Igen en opgave med emnet:  Naturen og den egne ressourcer

søndag den 7. september 2014


Dannelse i friluftslivet hænger tæt sammen med de erfaringer man gør. Det er førstehåndsindtrykkene og de autentiske oplevelser i det fri som ligger grundlaget for en større naturerkendelse.[1]  Man kan diskutere om hvor vidt pædagogik og didaktik skal blandes ind i en tur i skoven, men hvis en aktivitet i naturen er godt tilrettelagt kan man faktisk godt kombinerer både den frie og rekreative udfoldelse til også at indeholde et dannende og opdragende element. Sådan at borgeren får stof til eftertanke og en forståelse af at have lært noget nyt med hjem i baggagen.  Begge opgaver gav os en fornemmelse af at have både prøvet og lært noget nyt. Vi har også gode ideer om hvordan vi kan forbedre projektet næste gang.
 

Biotop opgave 5:3


Dakota fire hole : https://www.youtube.com/watch?v=ffldYo4EVCg er en gave til enhver længere skov tur hvor man gerne hurtig vil koge vand til f.eks kaffe eller pasta.  Desuden er det en sjov teknik at lære og den er skånsom mod naturen, da man næsten helt kan slette sporene af sit bål sted.  Jeg gravede to huller og lavede omhyggeligt en lille gennemgang til dem begge.  Dette skabte gennemtræk, og jeg var ret overrasket over hvor hurtig ilden tog fat. Udfordringen bestod i at få min kop til at stå stabilt til vandet kogte og hvis jeg skal koge en større portion vand vil jeg nok snyde og bruge et gitter.

Biotop opgave 5:4


Min helt egen sydegryde

Jeg brugte det ene af mine udgravede huller til at lave aftensmaden.   Sten blev lagt helt ned i bunden og et stort bundt brænde gav masser af gløder. Sten blev også varmet op over gløderne.  Da brændet var helt forkullet blev de sidste gløder fjernet. Kyllingben blev omhyggeligt krydret og rullet ind i kålblade og lagt ned på de glohede sten. Rullerne blev dækket med det andet parti sten og sølvpapir lagt over hullet ( jeg ved godt det er snyd, men jeg lidt svært ved bare at smide jord over) Jord og lidt ekstra gløder blev lagt over låget.  Resten af gløderne blev brugt til at bage kartofler

1½ time senere var maden færdig . Kødet var mørt og det helt vilde var at kålbladene langt fra var brændte, men at kødet var helt mørt. 


Igen var udfordringen at bruge så lidt isenkram som muligt. Min plejesøn Jura tog sagen meget seriøst, og hans nysgerrighed omkring hele eksperimentet gjorde det hele sjovere og rigtig hyggeligt. Hans kommentar til opgaven var: Jeg elsker dine lektier de er seje.

Det blev et vellykket måltid og Jura og jeg har fået blod på tanden for nye udfordringer





 

 



 

 





[1] Friluftliv Munksgaard København, 2009 Side 80


  
 

fredag den 5. september 2014


Biotop opgave 5.1 Skovtur med bærplukning 

”Vejen er målet i sig selv” [1] ikke kun på oplevelses tur men også når man forsøger og fordyber sig i en proces med naturmateriale.  Efter min museums opgave, med mit første forsøg på pilfletning fik jeg lyst til at lære lidt mere teknik.  Derfor kombinerede jeg denne opgave med den skovtur, hvor man finder bær som man så selv  fletter en beholder til.  Det er selve processen som har givet mig udbytte og oplevelse, da jeg endnu ikke kan prale af resultatet. Men det at have lært teknikken er en glæde i sig selv.  Og selv om kurven ikke er et mesterstykke er jeg rimelig stolt

 

I mine 5 biotop opgave har jeg ville lægge vægt på at bruge naturen  og dens egne redskaber  til hjælp til madlavning osv. Kurven er derfor en fin opgave til selv at skulle fremstille sine beholdere, i stedet for at have en ”selvfølgelig” plastikspand ved hånden. Nu fandt jeg ikke nogle  skovbær på biotopen men  bruger i stedet disse hyldebær som illustration.  Intro til kurve fletning fandt jeg på youtube

 

I bogen ”Friluftsliv ” bliver der i kap. 9 beskrevet hvordan naturoplevelser er med til at give en ny  forståelse for ressourcer og deres værdi:” man  lærer en masse gennem aktiviteter, der er nødvendige og ikke er udtænkt af en lærer. Der skal hentes vand langvejsfra i et kildevæld, så det gælder om at spare på det. Vand er pludselig ikke bare vand. Der er det kostbare drikkevand, og der er vandet i åen til at sejle på og til håndvask mm.”[2]  Denne forståelse for miljøet får en hel ny vinkel når børn/unge selv skal står over for udfordringen med at sparre på ressourcerne og der kan hurtig gå "sport" i denne form for aktivitet. Kurvefletning er derfor en spændende, udfordrende, men også givende beskæftigelse som pludselig giver almindelige piletræer og friske grene en ny værdi.

Biotop opgave 5:2 Dessert på bål i egne emballage

 

I nr. 2 opgave har jeg igen brugt naturens egne ressourcer til hjælp af bagning af appelsin muffins.  Jeg lavede dejen på skøn og puttede lidt ekstra musli og nødder i.  Det blev en vældig fin dessert og Appelsin skal er fin emballage, ( jeg snød med lidt sølvpapir på toppen, kun fordi jeg er lidt pylret omkring  aske i maden;)  Mine to borgere var fra et børnehjem og deres begejstring for den nye verden som åbnede sig op, ved vores kreative madlavningsteknik var belønning i sig selv.

Der er i friluft livet oplagt mulighed for både fordybelse, men også mulighed for dannelse igennem hele processen :”At vejlede inden for friluftsliv indebærer at lede på vej ad de forskellige veje, der kan føre til et godt liv i naturen eller et godt forhold til naturgrundlaget. Når der ledes på vej, er det en del af forståelsen, at der findes flere veje til dannelsesmålet, og at det er deltageren selv, der må udføre arbejdet i forbindelse med dannelsesrejsen er underforstået.”[3] Det er derfor altafgørende at pædagogen er opmærksom på disse muligheder og ”bruger” dem.  Vejen er målet i sig selv. Og så smagte vores produkt rigtig godt. Skallen var helt sort men desserten var lækker med den dejlige appelsin saft som bonus.



[1] FRILUFTSLIV Natur, samfund og pædagogik  Munksgaard  2009 Side 129

[2] FRILUFTSLIV Natur, samfund og pædagogik  Munksgaard  2009 Side 129

[3] FRILUFTSLIV Natur, samfund og pædagogik  Munksgaard  2009 137